Pop-up workshop: IKEA-hacks med Log Ladies

Lær at opgradere IKEA- og laminatmøbler i en åben workshop med tips, værktøj og personlig sparring.

Hvordan giver man nyt liv til et slidt laminatmøbel? I denne åbne workshop på Vermlandsgade Genbrugsstation kan du blive klogere på, hvordan du arbejder med IKEA- og laminatmøbler.

Vi viser, hvordan du kan arbejde med materialer som linoleum, maling og olie, og hvordan du fx monterer nye greb eller tilpasser et møbel, så det passer til dit hjem.

Du får også indblik i konkrete teknikker som at tilpasse døre, skære dem til og lave udlusning, istandsætte gamle vinduer og ombetrække en stol. Log Ladies medbringer værktøj og materialer, så du kan se, hvordan arbejdet foregår i praksis.

Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål og få sparring – både hvis du er nysgerrig på at komme i gang, eller hvis du allerede har et projekt i tankerne. Workshoppen er åben, så du kan kigge forbi og deltage i dit eget tempo.

Workshoppen afholdes i samarbejde med det fællesskabende og bæredygtige byggekooperativ Log Ladies. Log Ladies tilbyder tømrer- og snedkerløsninger til alle og byggeworkshops for transpersoner, ikke-binære og kvinder med et særligt fokus på det trygge læringsrum.

Kontakt

Vermlandsgade Genbrugsstation

Herjedalgade 2-4

2300 København N
Del med