Skab spil på 48 timer med Global Game Jam CPH
Er du klar til 48 timer med spiludvikling, idéudveksling og nye venskaber? Global Game Jam 2026 løber af stablen i januar, og du kan være med, når vi åbner dørene til GGJ26 Copenhagen i Kildevæld Kulturcenter.
Fysisk eller online – du vælger
Uanset om du er erfaren udvikler eller nysgerrig nybegynder, er der plads til dig i vores åbne, kreative fællesskab. Du kan jamme fysisk på Kildevæld eller tilslutte dig virtuelt hjemmefra – begge dele giver adgang til hele den globale jam-oplevelse.
Bliv en del af fællesskabet på Discord
Vi samles på Discord – vores digitale fællesskabsrum – hvor du finder program, husregler, ressourcer og masser af inspiration. Her kan du stille spørgsmål, finde teammedlemmer og deltage i konkurrencer og playtests. Alle er velkomne på Discord, også selvom du jammer et andet sted.
Find dit team med DevDots
Vi anbefaler også matchmaking-platformen DevDots, hvor du kan præsentere dine evner og finde et team. Har du ikke et team endnu? Bare rolig – vores frivillige hjælper dig med at finde de rette samarbejdspartnere.
Et kreativt rum for alle
Med Global Game Jam dyrker vi kreativitet, spilglæde og nye idéer i et levende og inspirerende fællesskab. Vi har plads til cirka 95 deltagere, så tilmeld dig i god tid.
Kontakt The JAM House Team via Discord ved spørgsmål.
Kontakt
Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C