Skriveworkshop: Henvendelser

Skriv henvendelser med udgangspunkt i breve, salgsannoncer, dagbøger og voice overs. Med forfatter Ulrikke Bak.

Om workshoppen

Breve, salgsannoncer, dagbøger, voice overs: Sammen med forfatter Ulrikke Bak kommer vi på denne workshop til at kigge nærmere på forskellige litterære genrer, der har henvendelse som fokus. Vi laver skriveøvelser sammen, der har til formål både at mime og udforske de faste former.

 

Om underviseren 

Ulrikke Bak er uddannet fra Forfatterskolen i 2022. Hun debuterede i 2024 med romanen Love Looks Bleak, og siden har hun udgivet Book of Psalm (2026), begge på forlaget Amulet.

 

Praktisk info

  • Skriveworkshoppen er målrettet voksne.
  • Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto.
  • Skriveworkshoppen foregår på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal, LIVE.
  • Vi stiller ikke computere til rådighed, så medbring din egen og/eller papir og pen. Der er meget begrænset bordplads, så formentlig må du sidde med computeren/papir i skødet.
  • Vi tilbyder en skriveplade, du kan have som underlæg til din blok/papir.
  • Der er en vandpost og en kaffeautomat på 4. sal, men derudover kan vi ikke tilbyde proviant. Medbring selv en vanddunk eller en flaske til vand.

Find vej

Fra Hovedbibliotekets hovedindgang kan du finde 4. sal på følgende måder:  

  • Tag elevatoren, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren. 
  • Tag trapperne, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Følg trapperne op til fjerde. Scenen er til højre, når du træder ud på etagen.
  • Følg rulletrapperne op til 3. sal. For enden af sidste rulletrappe går en trappe på din højre side op til 4. sal. Gå til højre for at komme til sceneområdet. 

Skriveworkshops

Hver måned inviterer Københavns Biblioteker til skriveworkshops over hele byen. Temaerne og underviserne varierer. Vores skriveworkshops er ikke forløb, men enkeltstående workshops af to timers varighed, hvor underviserne holder oplæg og giver deltagerne skriveøvelser.

 

Har du spørgsmål? Skriv til litteraturformidler Poul-Louis på mail: i343@kk.dk.

Kontakt

Hovedbiblioteket, 4. sal, LIVE

Krystalgade 15

1172 København K
Del med