Skriveworkshop: Slægtsskrivning
Om skriveworkshoppen
Er der en person eller familie i sin slægt, du gerne vil skrive om? Slægtsforskning er i disse år i stor fremdrift - og med god grund. Her er gode og rørende historier at finde. Kom til en workshop, hvor du får greb om, hvordan du kan skrive om disse mennesker. Både for at skabe gode tekster til fornøjelse for andre, men også for selv at blive klog på forhold i dit eget liv? Et resultat af at skrive er altid, at din horisont udvides. Måske vil du skrive for den nærmeste kreds, måske vil du henvende dig til et større publikum og udgives? På workshoppen får du indblik i både de faglitterære og de skønlitterære virkemidler. Du lærer, hvad der kendetegner et godt sprog, og hvordan du tilrettelægger en skriveproces.
Om underviseren
Marie Østergaard Knudsen (født 1971) er forfatter og redaktør. Fokus for hendes arbejde er at hjælpe folk til at skrive læseværdigt om deres eget liv og slægtens. Hun driver de to sammenhængende virksomheder skrivditliv.nu og Forlaget Eftermiddag. Hun er forfatter til bøgerne Fortæl dit liv. Sådan skriver du dine erindringer og Skriv om din slægt. Sådan fortæller du om andre og bliver læst. I november 2026 udgiver hun romanen DU MÅ IKKE SKRIVE OM MOR på Forlaget Alhambra.
Praktisk info
- Skriveworkshoppen er målrettet voksne.
- Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Billetto.
- Skriveworkshoppen foregår på Københavns Hovedbibliotek, 4. sal, LIVE.
- Vi stiller ikke computere til rådighed, så medbring din egen og/eller papir og pen. Der er meget begrænset bordplads, så formentlig må du sidde med computeren/papir i skødet.
- Vi tilbyder en skriveplade, du kan have som underlæg til din blok/papir.
- Der er en vandpost og en kaffeautomat på 4. sal, men derudover kan vi ikke tilbyde proviant. Medbring selv en vanddunk eller en flaske til vand.
Find vej
Fra Hovedbibliotekets hovedindgang kan du finde 4. sal på følgende måder:
- Tag elevatoren, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren.
- Tag trapperne, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Følg trapperne op til fjerde. Scenen er til højre, når du træder ud på etagen.
- Følg rulletrapperne op til 3. sal. For enden af sidste rulletrappe går en trappe på din højre side op til 4. sal. Gå til højre for at komme til sceneområdet.
Skriveworkshops
Hver måned inviterer Københavns Biblioteker til skriveworkshops over hele byen. Temaerne og underviserne varierer. Vores skriveworkshops er ikke forløb, men enkeltstående workshops af to timers varighed, hvor underviserne holder oplæg og giver deltagerne skriveøvelser.
Kontakt
Hovedbiblioteket, 4.Sal, LIVE
Krystalgade 15