Skyscraper Soup

Vi fejrer udgivelsen af albummet Skyscraper Soup med en særlig releasekoncert! Albummet, der udkommer hos NAXOS, præsenterer en bred vifte af værker af kvindelige komponister fra Nord- og Sydamerika.

Titlen “Skyscraper Soup” er opkaldt efter Zoë Wallaces stemningsfulde stykke, som åbner koncerten. Herefter følger to værker af Katherine Hoover: Det korte meditative stykke “Caprice” og det imponerende hovedværk “Canyon Echoes”, som er inspireret af en tragisk Apache kærlighedshistorie. Herefter følger det både atmosfæriske og virtuose værk “Snow Dreams” af Joan Tower, efterfulgt af det energiske og til tider jazzede værk “Blue Third Pieces” af Libby Larsen. Begge værker er af højeste kvalitet, der både indeholder en stor grad af kompleksitet, men som samtidig er fulde af virtuose og effektfulde elementer for det bredere publikum. Koncerten afrundes med to smukke værker, der går lige i hjertet: “Suite de los Buenos Aires” i tre satser af argentinske Claudia Montero samt “Sueños de Flamenco” af Stacy Garrop.

Således præsenteres en bred vifte af musik, skrevet af både ældre og yngre kvindelige komponister fra både Nord- og Sydamerika.

Duo Walentin/Johansen

Som duo har Alena Walentin og Niklas Johansen, i flere år arbejdet på at finde de bedste originalværker for guitar og fløjte af kvindelige komponister. Projektet har ført til koncerter i både Danmark, Tyskland og England, heriblandt P2-koncerten “Kvinderne på Møn” i år 2022. I februar 2023 resulterede projektet i en aftale med Naxos Denmark om udgivelse af et album udelukkende med musik af kvindelige amerikanske komponister.

Alena Walentin har skabt sig et ry som en af de mest alsidige unge fløjtenister med en international karriere som solist, kammermusiker og gæstesolofløjtenist med førende orkestre. Hun er også meget aktiv som instrumentallærer. Hun leder workshops, giver masterclasses, er privatlærer i kammermusik og professor i fløjte ved Guildhall School of Music and Drama i London. Hun er Altus Artist og tidligere næstformand for British Flute Society. I 2020 blev hendes debutalbum også kåret til »Ugens CD« af Danmarks Radio P2. Alena har optrådt i prestigefyldte koncertsale som The Royal Festival Hall, Wigmore Hall, Barbican Hall, King's Place, Buckingham Palace, Windsor Castle og The Royal Albert Hall i England. Hun har også optrådt som solist med Moskva Kammerorkester og Moskva Filharmoniske Orkester og har givet koncerter i Europa, USA, Canada, Asien, Rusland og Storbritannien. Alena er professor ved Det Kongelige Konservatorium i Haag og ved Guildhall School of Music and Drama i London.

Niklas Johansen er klassisk guitarist fra København/Danmark og kan allerede i en ung alder se tilbage på en strålende karriere. Som førsteprisvinder i otte internationale guitarkonkurrencer og vinder af Danmarks Radios P2 Talentpris og Sonnings Talentpris har han tiltrukket sig international opmærksomhed. Som efterspurgt solist og kammermusiker har han optrådt i 17 lande. Han er blevet inviteret til at give koncerter og masterclasses på anerkendte festivaler i hele Europa, Rusland og store dele af Kina. Han indspillede også sit debutalbum for det italienske pladeselskab dotGuitar i 2016, som siden er blevet streamet af mere end 80.000 lyttere verden over. Niklas har optrådt som solist med bl.a. Danmarks Radios Symfoniorkester og ADDA Symphony Orchestra Alicante/Spanien.

Kontakt

Lygten Station

Lygten 2

2400 København NV
Del med