SYNSTOLKET OMVISNING: BHARTI KHER – MYTHOLOGIES
Særomvisningerne varetages af billedkunstner Kristina Steinbock der er uddannet synstolker gennem Dansk Blindesamfund, og med materialekendskab fra sin kunstneriske praksis og brede kunsthistoriske erfaring afkoder værkerne. I løbet af omvisningen synstolker Steinbock både Bertel Thorvaldsens og Bharti Khers værker live og kobler det med taktile miniskulpturer og materielle fragmenter.
Deltagelse kræver følgeskab af en ledsager, der som altid følger gratis med.
Billetten er inkl. entré til museet.
Læs mere om tilgængelighed og adgangsforhold på museet her.
Ønsker du at opleve udstillingen uden omvisning men med ledsager?
Til udstillingen har billedkunstner Kristina Steinbock indtalt synstolkninger og oplæst tematekster af udvalgte kunstværker af Bertel Thorvaldsen og Bharti Kher. På den måde kan man som blind eller svagtseende og i følgeskab med ledsager opleve udstillingen i hele museets åbningstid i følgeskab af en audioguide.
Husk høretelefoner og læs mere og tilgå synstolkningerne her
Hvad er synstolkning?
Synstolkning giver øget adgang til kunsten gennem auditive oversættelser af værkerne. Her tolkes det, der ses, så billeder, symboler og visuelle udtryk bliver tilgængelige for personer med nedsat eller manglende syn.
Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museum
Adresse Bertel Thorvaldsens Plads 2