Tangerine
Tangerine er Sean Bakers banebrydende indiekomedie, der kombinerer humor, varme og et hektisk tempo i skildringen af to transkønnede sexarbejdere, Alexandra og Sin-Dee. Filmen er optaget på en iPhone 5S ved hjælp af appen Filmic Pro, hvilket giver den et råt og legende udtryk, der har gjort den til en moderne kultfavorit.
Historien følger Sin-Dee, der netop er blevet løsladt efter en kort fængselsstraf, og som juleaften får at vide, at hendes kæreste og pimp Chester har været hende utro. Det sender hende og Alexandra ud på en sprudlende, kaotisk og dybt menneskelig jagt gennem Los Angeles’ gader.
Filmen er en central del af nyere amerikansk indiecinema og anerkendt for sin respektfulde og nuancerede skildring af transpersoners liv og venskaber.
Kontakt
HUSET, Husets Biograf
Rådhusstræde 13