Tegn dit eget fantasidyr med Rosalba (for 5-12 år)
Hvordan ser dit fantasidyr ud? Har det vinger, horn, seks ben eller måske en hale af ild?
I denne tegneworkshop inviterer Rosalba í Dali Grønne børn til at udforske fantasien gennem tegning og fri leg. Med papir og tuscher som redskaber skaber vi fantasifulde væsner og giver dem liv gennem form, mønstre og detaljer.
Rosalba er 17 år og udvikler i øjeblikket sit kunstneriske udtryk på Odense Design Akademi. Hun arbejder især med tusch og detaljerede illustrationer, hvor figurer og fortællinger vokser frem lag for lag. Allerede som 13-årig havde hun sin første udstilling, og i dag arbejder hun både med egne kunstprojekter og kreative workshops.
Workshoppen er for alle, der har lyst til at tegne og være kreative – uanset erfaring. Rosalba glæder sig til at inspirere deltagerne og hjælpe dem med at skabe deres helt egne fantastiske fantasidyr.
Ingen tilmelding - bare duk op.
Kontakt
Rytterskolen
Brønshøjvej 1