The Yayas i Bryggekælderen
begyndelsen af 1980'erne boblede Sheffield af musikalsk kreativitet. Mens byens stålfabrikker kæmpede for overlevelse, voksede en sprudlende musikscene frem med bands, der eksperimenterede i alle retninger.
Midt i det hele stod The Yayas. Bandet nåede aldrig at udgive en plade, men blev alligevel et samlingspunkt på byens musikscene i 1982-83. Deres koncerter tiltrak både stilbevidste mods og scooterentusiaster, der lignede nogen fra 1965, og byens kunstneriske undergrund med genbrugstøj og vilde frisurer.
Blandt publikum fandt man medlemmer af postpunkbandet Artery og det dengang spirende Pulp. Selveste Jarvis Cocker spillede endda opvarmning for The Yayas med avantgardeduoen Fish & Breadcake.
Et kultband genfinder sin mojo
Nu, mere end 40 år senere, er The Yayas blevet opfordret til at gendanne bandet til en koncert i hjembyen Sheffield i november.
Inden da inviterer de københavnske venner og andre musiknysgerrige indenfor i Bryggekælderens hyggelige rammer til en helt særlig koncert.
Oplev et band fra en legendarisk musikscene genfinde samspillet, energien og måske lidt af ungdommens magi.
The Yayas 40 Year Reunion Rehearsal Show
Kontakt
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18