Tiden, teknologien og totalitære takter; et dybere kig ned i verdens kollektive bevægelse

Foredrag v/ debattør, terapeut, foredragsholder, jungiansk analytiker & forfatter til adskillige bøger, senest 'Livsvidnet', Birgitte Baadegaard, cand.merc. & NLP master.
Hun har også podcasten 'Den bedre Halvdel' sammen journalist Lena Lee Skibbye.

Birgitte er generelt optaget af samspillet mellem det individuelle og kollektive felt – oftest uden at vi er bevidste om det - og så er hun optaget af mennesker, der ønsker udvikling, både i sig selv og omkring sig, og i både stort og småt. For hvem definerer egentlig hvad, der er hvad?
 

Om foredraget:

I 1934 skrev Jung: ‘All human control comes to an end when the individual is caught in a mass movement’ (CW10, par395) 

Han skrev det som en del af sine bekymringer over 1930’ernes udvikling – en udvikling, hvor han så individet blive overvældet af masseformation og totalitære strømninger; ikke blot i Tyskland men som en kollektiv bevægelse. 

Hvordan kan vi koble Jungs blik på ubevidste, kollektive strømninger på filosoffen Hannah Arendt og psykologen Mattias Desmet? 

  • Hvad kan vi lære om vores tid - sat i kontekst med ’dengang’? 
  • Kan vi udvikle os som individer ved at se historien som cyklisk og ikke som en lineær serie af begivenheder? 
  • Hvordan kan vi styrke individers fortsatte individuation (personlige udvikling) i en tid, hvor virkeligheden (den ’moderne’ verden) er i opløsning? 
  • Kan vi imødegå ensretning af masserne ved at gøre vores indre arbejde? 

    I løbet af denne aften vil du også høre om begreber som VUCA, Learned Helplessness og Overton Window. 
    En aften, hvor vi kobler fortid på nutid – og ryster din virkelighed godt og grundigt.

OBS: Entrébetaling sker i indgangen

Først-til-mølle

Kontakt

Kulturhuset Indre By

Charlotte Ammundsens Plads 3

1359 København K
Del med