Trainspotting
Trainspotting regnes som en af 1990’ernes mest betydningsfulde film. Danny Boyle skildrer et ungt vennefællesskab i Edinburgh, hvor narkotikamisbrug, desperation og sort humor går hånd i hånd. Filmen er både rystende og vital, og dens unikke billedsprog, ørehængende soundtrack og intense fortællestil har gjort den til en moderne klassiker.
Filmen er kendt for sin evne til at skabe humor i næsten ubærlige situationer, hvilket blandt andet fik Los Angeles Times til at beskrive den som “exuberant and pitiless, profane yet eloquent, flush with the ability to create laughter out of unspeakable situations.” Det er en film, der ikke skjuler noget, men som samtidig fremstår dybt menneskelig.
Trainspotting er en essentiel oplevelse for alle, der interesserer sig for britisk filmkultur, ungdomsskildringer og 90’er-æstetik.
Kontakt
HUSET, Husets Biograf
Rådhusstræde 13