Troels Abrahamsen m. Spøgelsesmaskinen

Oplev Troels Abrahamsens nye poetiske soloprojekt omgivet af et sfærisk lyslandskab.

I slutningen af 2025 udgav Troels Abrahamsen (VETO, EXEC) på egen hånd værket, 1000 billeder i sekundet, som varsler en helt ny tilgang til musikskrivningen, hvor musikken og teksterne udspringer gennem et umiddelbart, poetisk og sanseligt udtryk fremfor store strukturerede musikproduktioner. 

Titlen peger i to retninger: mod den ekstreme medievirkelighed vi lever i, og mod vores grundlæggende menneskelige tilstand. Et bombardement af sanseindtryk, som vi må skabe mening af. Albummet følger ikke en lineær fortælling, men formidler et erfaringsrum, hvor forskellige sandheder kan eksistere side om side.

På festivalen opfører Abrahamsen 1000 billeder i sekundet i samskabelse med Rune Brink/Spøgelsesmaskinen, som har skabt en unik sfærisk scenografi og lysinstallation til værket. Så bered dig på et sprogligt, visuelt og musikalsk sanseindtryk.

Kontakt

Dansepavillonen, Dansepavillonen

Wagnersvej 19

2450 København SV
Del med