VINTERKONCERT & LUCIA MED KONUR
Koncerten finder sted i forbindelse med særudstillingen Liv, længsel & landskab – Thorvaldsens Malerisamling, hvor værker af anerkendte, men mindre kendte internationale kunstnere fra blandt andet Italien, Tyskland og Ungarn kan opleves.
Som en særlig musikalsk forbindelse til udstillingen – og med Lucia som italiensk helgen – opfører KONUR en folkesang fra Sardinien med rødder i den katolske dødsmesse.
KONUR har et rigt og mangfoldigt repertoire, der blandt andet spænder over folke- og verdensmusik fra Georgien, Korsika, Bulgarien og Ukraine.
Tilbring en søndag aften i lysets skær, og lad vinterens og julens stemning indfinde sig i museets smukke rammer.
Dørene åbner kl. 19 så du kan gå på opdagelse i udstillingen Liv, længsel & landskab – Thorvaldsens Malerisamling på museets førstesal, inden koncerten begynder i forhallen kl. 20.
OM KONUR
KONUR er et dynamisk og kraftfuldt ensemble bestående af 25 talentfulde kvinder under ledelse af Nini Julia Bang. Koret er kendt for sin særegne klang – stærk, resonant og dybt bevægende.
Hvor: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K
Hvornår: 13. december. Dørene åbner kl. 19, og koncerten begynder kl. 20.
Pris: 150 kr.