xenia

Oplev en koncert, hvor elektronisk pop og korsang smelter sammen i et stemningsfuldt og personligt musikalsk univers med dansksprogede fortællinger.

xenias lydunivers er svært at sætte i bås og som lytter bliver man inviteret ind i hendes dansksprogede fortællinger gennem et lydlandskab, der bevæger sig mellem dybe, elektroniske momenter og lette, svævende kor-sektioner. Hendes musikalske udtryk bevæger sig indenfor elektronisk musik og alternativ pop med personlige tekster og smukke harmonier. 

Musikken er både direkte og indirekte inspireret af den kormusik, hun er vokset op med igennem hele sin barndom, hendes musikuddannelse (sangskrivning på Rytmisk Musikkonservatorium i København), et digitalt liv på blandt andet TikTok - og ikke mindst artister som Ariana Grande og Guldimund.

“Man kan forvente en unik koncertoplevelse, hvor kor møder elektronisk popmusik. Derudover glæder jeg mig bl.a. til at arbejde i Basements rå lokaler, og bruge dem aktivt live,” udtaler xenia.

Praktisk info

Dørene åbner kl. 19.30

Koncerten starter kl. 20.00

Kontakt

Basement

Enghavevej 42

1674 København V
Del med