En lille bid af kagen – Gratis film og oplæg

Kom med, når Salaam Film & Dialog viser filmen ’En lille bid af kagen’. Efter filmen vil aftenens oplægsholder dele sine refleksioner og lægge op til dialog med publikum.

I vinterens mørkeste måneder vender Salaam Filmfestival tilbage til Osramhuset med spændende film, efterfulgt af oplæg og debat med engagerede oplægsholdere. Før og efter filmene byder vi på snacks og hyggeligt samvær – en perfekt anledning til at mødes og udveksle tanker.

Arrangementet varer fra kl. 18-21. Inden filmstart vil der være en kort introduktion og oplæg til aftenens program, og efter filmen vil Salaams oplægsholder gå i dialog med publikum.
 

Lidt om filmen:

Vi viser filmen "En Lille Bid af Kagen". 70-årige Mahin lever et anonymt liv i sin lejlighed i Teheran, hvor hun bor alene, efter at hendes mand er omkommet i en trafikulykke, og deres datter er flyttet til Europa. Dagene går deres stille gang, når Mahin besøger markedet og strikker i lyset fra tv-skærmens seneste sæbeopera. Men under en sjælden frokost med veninderne, hvor snakken går lystigt på såvel mænd som skrantende helbred, opildnes Mahin til igen at opsøge kærligheden. Og da hun møder taxachaufføren Faramarz, opstår gnisten over én lang aften, der langsomt former sig som et forglemmeligt, natligt eventyr.

Tilladt for børn fra 11 år.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
 

Filmfest, snacks og fællesskab i Osramhuset

I alt afholdes 5 aftener med film, oplæg og hyggeligt samvær i Osramhuset. Projektet skydes i gang allerede d. 14. Oktober med filmen ‘Mr. Freeman’. Efterfølgende visninger er d. 4. november, 9. december, 13. januar og 17. februar. Filmene annonceres løbende. 

Book din gratis billet på salaam.dk

Kontakt

Osramhuset, Store Sal, 1. sal

Valhalsgade 4

2200 København N

Kontaktperson

info@salaam.dk

Del med