FerieCamp på Amager Vest - Påskeferien

FerieCamp ved Idrætscontaineren byder på spil, sport og kreativitet i Remiseparken – fra brætspil, perler og badges til fodbold, panna, løbehjul og fælles kunstprojekter. Gratis aktiviteter med plads til fællesskab og bevægelse.

Program

Brætspil og hygge med Idrætscontaineren

Kom til brætspil og hygge med idrætscontaineren, hvor vi samles til sjove spil og god stemning. Det er en perfekt mulighed for at slappe af og nyde fællesskabet. Alle er velkomne! Tag vennerne med og vær med til at skabe en hyggelig eftermiddag!

Alle dage 10.00-12.00

Design dit badges med Idrætscontaineren

Kom og design dit eget badges sammen med idrætscontaineren! I denne kreative aktivitet får du mulighed for at skabe unikke badges, som du kan tage med hjem. Uanset om du vil udtrykke din stil eller lave noget sjovt, er der plads til alle ideer. Kom og vær med – det bliver både inspirerende og sjovt!

Tirsdag og onsdag 12.00-14.00

Panna med Idrætscontaineren

Kom og spil panna sammen med de voksne fra idrætscontaineren.  Det eneste det kræver er at, du møder ind kl. 12 ved idrætscontaineren og er klar til at vise dine skills på banen.

Alle dage kl. 12.00-14.00

Løbehjul med Low Skate Academy

Kom og vær med, når Low Academy kommer og underviser i løbehjul! Alle kan være med, uanset om du er nybegynder eller erfaren. Det bliver en sjov og lærerig aktivitet, hvor du kan forbedre dine færdigheder. Vi glæder os til at se dig!

Alle dage kl. 10.00-13.00

Fodbold med B1908

Kom og vær med til fodboldaktivitet sammen med B1908! Alle kan være med, uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller. Det bliver en sjov og energisk dag med fokus på træning, fællesskab og god stemning. Kom og vær en del af holdet, og få pulsen op sammen med B1908!

Alle dage kl. 14.00-16.00

Perlepladder med foreningen UPS

Super søde Camilla er klar til at lave en masse perler med børn i alle aldre. Camilla har perler og perleplader, så man skal blot møde op med sin kreativitet og lyst til at skabe små kreationer. Aktiviteten forgår lige ved Idrætscontaineren i Remiseparken. 

Alle dage kl. 14.00-16.00

Lysende kunstværk med Tokyo Blue

Sæt dit præg på Idrætscontaineren i Remiseparken! I påskeferien inviterer kunstkollektivet Tokyo Blue til FerieCamp, hvor du er med til at skabe et lysende kunstværk på containeren.

Lørdag, søndag og mandag kl. 10.00-15.00

 

Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.

Det kan være en god idé at...

  • Medbringe lidt at spise og drikke.
  • Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
  • Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.

Kontakt

Idrætscontaineren i Remiseparken, v. Idrætscontaineren

Peder Lykkes Vej 71

2300 København S
Del med