FerieCamp på Amager Vest - Sommerferien uge 27
Program
Cirkusworkshop med cirkusartister fra Glimt Amager
Mandag til fredag kl. 10.00-15.00 i Remiseparken.
Bliv undervist af professionelle cirkusartister i trapez, akrobatik på gulv og partnerakrobatik, prøv at balancere på linen eller øv dig i at jonglere. Det er sjovt og udfordrende at lave cirkus! Man er velkommen uanset om du aldrig har prøvet det før, eller du er øvet. Aktiviteten kræver tøj som man kan bevæge sig i. Aktiviteten er fra 6 år.
Kreativt kunstværksted med kunstner Tala Porbaha
Mandag til torsdag kl. 10.00-15.00 i Remiseparken.
Kunstner Tala Porbaha åbner op for et fantastisk kunstværksted. Her kan du prøve kræfter med ’pop-art-portrætmaling’, ’gelliprints’ og andre sjove og kreative aktiviteter. Hver dag arbejder Tala med en ny aktivitet. Husk at man bliver beskidt af at arbejde med kunst.
Hyggehold med Amagerplanen
Mandag til fredag kl. 10.00-15.00 i Remiseparken.
Kom og hæng ud og vær med til at spille spil og andet hyggeligt! Se dagsprogram i Remiseparken for pop-up aktiviteter på dagen.
Aktiviteterne er altid gratis, uden tilmelding og alle 3-17-årige kan deltage, medmindre andet er oplyst. Børn under 6 år skal være i følge med en voksen. Deltagelse på FerieCamp er på eget ansvar.
Det kan være en god idé at...
- Medbringe lidt at spise og drikke.
- Have tøj og sko med/på, som passer til aktiviteterne.
- Have et telefonnr. til en forældre/værge. Deltagelse er på eget ansvar.
Kontakt
Remiseparken v. Bonderen
Peder Lykkes Vej 71