Fernisering * Breaking Darkness

Kom med, når vi fejrer åbningen af årets første udstilling, der er en en hommage til filmskaberen Lars von Triers vægtige kunstneriske arbejde. Det går løs fra kl. 16:00. Der er fri entré. Alle er velkomne.

Med afsæt i Lars von Triers oeuvre omdannes Nikolaj Kunsthal i den kommende udstillingssæson til en totalinstallation, der udvisker skellet mellem billedkunst og film og skaber en sanselig oplevelse med afsæt i udvalgte værker fra den unikke filmskaber.

Den kommende udstilling bærer titlen Breaking Darkness og er skabt med bidrag fra bl.a. Philip Sacht, der står bag belysning og scenografi. Forfatteren Sofie Riise Nors, der har udgivet bogen "Jeg var din muse", bidrager med et feministisk blik på Lars von Triers arbejde, mens litteraten og forskeren Lilian Munk Rösing, der bl.a. er forfatter til bogen "Hvorfor skider bjørnen i skoven? Om Lars von Triers nødvendighed", bidrager med sin viden om filminstruktørens virke. 

Vi fejrer åbningen af Breaking Darkness fredag d. 7. februar kl. 16-19. Der er fri entré, musik ved dj oqbqbo (Posh Isolation), mad fra Villette og gratis øl fra Depanneur - til de første og de hurtige!

Alle er velkomne! 

Følg ferniseringens Facebook-event

Læs mere om Breaking Darkness.

Kontakt

Nikolaj Kunsthal

Nikolaj Plads 10

1067 København K
Del med