Forårsfest med workshops, musik og fællesskab

Fejr foråret i et grønt fællesskab med kreative workshops og afslappet livemusik. En indbydende eftermiddag for både børn og voksne, hvor du også kan lære det nye initiativ Try Out Your Neighbourhood at kende.

Foråret er på vej, og det markerer vi med en festlig dag med fokus på fællesskab, bæredygtighed, genbrug og fælles oplevelser.
I løbet af eftermiddagen kan du deltage i forskellige kreative workshops og aktiviteter, blandt andet en honningceremoni og en bytteleg med gaver.
Der vil være musik og en afslappet stemning, hvor du kan nyde en kold drik, gå på opdagelse i aktiviteterne og møde andre fra lokalområdet.
Arrangementet introducerer også Try Out Your Neighbourhood, et projekt der inviterer internationale borgere i København ind i byens kulturliv og sociale fællesskaber. Som det første i en række aktiviteter samler vi en gruppe internationale deltagere til denne forårsfest. Når programmet slutter sidst på eftermiddagen, fortsætter fællesskabet med en fælles tur ud for at spise og være sammen.

Praktisk info

  • Arrangementet foregår både inde og ude – klæd dig efter vejret 
  • Aktiviteterne kræver ikke tilmelding på forhånd 
  • Arrangementet er åbent for både lokale og internationale deltagere 
  • Mødested: Nærgenbrugsstationen ved Østerbrohuset

Try Out Your Neighbourhood

Denne begivenhed er en del af Try Out Your Neighbourhood

Et nyt projekt fra Kultur og Fritid Østerbro, der har til formål at skabe et kulturelt fællesskab for internationale borgere.

Kontakt

Østerbrohuset

Århusgade 103

2100 København Ø
Del med