Insekter i Utterslev mose

Biolog Iben Hagedorn tager jer med på jagt efter kravlende og flyvende insekter – fra myrer og løbebiller til bier og svirrefluer. Med net og beholdere ses dyrene helt tæt på. For børn med voksne og unge.

I maj summer Utterslev Mose af liv, og på denne tur går vi på opdagelse blandt både de kravlende og de mange flyvende insekter, der fylder forårsluften. Deltagerne kan møde alt fra myrer, løbebiller og bænkebidere i skovbunden til bier og svirrefluer, som søger nektar og pollen mellem mosens blomstrende planter. Vi undersøger, hvordan insekterne finder føde, bevæger sig gennem landskabet og bruger farver, lyd og adfærd som forsvar, og undervejs bruger vi net og små beholdere til at se dyrene helt tæt på, før de igen slippes fri.
Biolog Iben Hagedorn guider turen og åbner op for insekternes forunderlige verden. Gennem små lege og hands on aktiviteter lærer deltagerne om de forskellige insektarter og deres tilpasninger til livet i mosen. Undervejs er der tid til at stille spørgsmål og blive klogere på insekternes fascinerende liv og adfærd.
 

Praktisk information

Målgruppen er børn med deres voksne og unge

Eventet kræver ikke tilmelding - man møder bare op! 

Kontakt

Sanselepladsen ved Åkandevej ud for Energicenter Voldparken i Brønshøj

Kobbelvænget 65

2700 Brønshøj
Del med