Sensommer Sanketur

Oplev naturen på Amager på en guidet tur, hvor du lærer at genkende vilde spiselige urter. Undervejs hører vi historier fra området og afslutter turen med te og snacks i det fri.

Det er høsttid - også i den vilde natur. Det bugner af bær, frugt, nødder og urter derude til at klare os igennem vinteren.

Samtidig lyser det smukke september lys og gør alting sprødt og klart for en stund, inden den mørke tid kommer.

Vi drager sammen afsted ud på fælleden. med kyndig vejledning fra naturvejleder og skovfoged Jørgen Rye finder hvad naturens magiske spisekammer har at byde på i september.

Vi slutter af med te og smagsprøver et dejligt sted.

Fælles Frø er vores alle sammen frøbanker på Amager – du finder dem på Solvang bibliotek, Kulturhuset Islands brygge, Børnekulturhus Ama'r og Kvarterhuset. Her kan du hente frø af hjemmehørende arter til at så ud i din have eller på din altan. Om efteråret kan du høste de afblomstrede planter og aflevere frøene i frøbanken. På den måde sørger vi for at skabe en frøbank, hvor vi i fællesskab understøtter bæredygtighed og biodiversitet på Amager.

Turen er arrangeret i samarbejde med Kulturhuset Islands Brygge og Solvang Bibliotek.

Praktisk information

  • Alle der har lyst til at gå 3-4 km., kan være med – husk tøj efter vejret.
  • For hele familien!
  • Mødested: DR Byens Metro st.

Kontakt

Kulturhuset Islands Brygge, Mødested: DR Byens Metro st.

Islands Brygge 18

2300 København S
Del med