Værksted i LADEN: Tekstil & Tryk
Designerne Kamma Rosa Schytte og Liv Marie Rømer, der har atelier på Fabrikken for Kunst & Design, viser hvordan du kan trykke på brugte tekstiler. Vi vil sammen skabe tryk og motiver. De vil blive en del af et samlet tekstilværk, som i sensommeren opsættes i byrummet tæt ved Laden.
Kig forbi efter skole, job eller institution ml. kl. 16.00 og 17.30, når det passer dig og vær med!
Om LADEN
Laden på Sundholm blev bygget i 1907 og brugt til at opbevare træ og uld. Træet blev brugt til at opvarme Sundholm og uldet blev spundet og omdannet til tekstil.
De sidste mange år har Laden stået tom - indtil den nu er blevet rengjort og renset.
I 2026 afprøver vi i Områdefornyelsen Sønderbro, hvordan Laden kan bruges til at skabe nyt liv og fællesskab i kvarteret.
Vi sætter gang i forskellige afprøvninger, omkring det at skabe noget med hænderne sammen, at lære sammen og bevæge sig sammen.
Kom og vær med!
Kontakt
LADEN
Sundholmsvej 48