Vild med videnskab: Uden angst
Interesserer du dig for hjernens opbygning, eller er du blandt de 400.000 voksne danskere, der på den ene eller anden måde oplever angst?
Hør forfatter og podcaster Frederik Dirks Gottliebs personlige beretning om, hvordan mødet med psykiater og angstekspert Sebastian Swane ændrede hans liv markant, og få indsigt i nogle af de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker.
Frederik og Sebastian vil også snakke om livsfælder, eksponering og kontrol, og du vil blive klogere på, hvordan forståelse og ligeværdighed samt adfærdsteknikker til at tæmme tankerne kan hjælpe dig til at håndtere angst bedre.
Samtalen tager udgangspunkt i bogen "Uden angst - sådan slap jeg de negative tanker", som Frederik Dirks Gottlieb og Sebastain Swane sammen udgav i 2024.
Vild med videnskab
Arrangementet er en del af Københavns Bibliotekers festival "Vild med videnskab", der finder sted i oktober og november. Her kan du opleve formidling af videnskab til voksne i mange forskellige formater på alle Københavns Biblioteker.
Kontakt
Ørestad Bibliotek
Arne Jacobsens Allé 19